I disse dage afholdes det sjette World Water Forum i Marseilles. Målet med forummet er at sikre at alle har adgang til vandressourcer. Det er, som jeg tidligere har skrevet om, måske lettere sagt end gjort:
Verdens vandressourcer er under hårdt pres. Der er kun 397 trillioner liter vand i verden. Der kommer ikke mere til. Og desværre bruger vi vandet hurtigere end det kan fornys.
UNESCO, FAO og andre har lavet et par beregninger af vandforbruget. Det viser sig, at vi i dag bruger mere end tre gange så meget vand i dag som vi gjorde for halvtreds år siden.
Det er ikke befolkningstilvæksten alene, der kan forklare det øgede vandforbrug. Vi er trods alt ikke blevet tre gange så mange mennesker på kloden i de sidste halvtreds år. Der hører mere til.
- Globalt har vi ændret livsstil og kost: Der er flere mennesker, der kræver kød på bordetog der er flere lande, der bliver industrialiserede. Generelt er det sådan, at i et ikke-industrialiseret land, er det landbruget, der bruger mest vand, men i et industrialiseret er det industrien.
- Samtidig er vi i de såkaldt mest udviklede lande begyndt at satse på biobrændstoffer til erstatning for de fossile brændstoffer. Det kan også mærkes på vandregningen – for hver liter biobrændstof, der bliver produceret, er der brugt mellem 1.000 og 4.000 liter vand.
Lad os tage punkterne bagfra.
Biobrændstoffer er hot. Vi har her i landet et par meget store firmaer (først og fremmest Novozymes og DuPont Danisco), hvis repræsentanter gerne holder lange og insisterende salgstaler for bioøkonomien.
Det centrale i bioøkonomien er drømmen om den store fermentor, en universalgærtank, som man fylder sin biomasse i – og fra haner på siden af tanken kan man så tappe højværdiprodukterne: Biobaserede fødevareingredienser, biobrændstoffer og biobrændstoffer.
Men hvis tanken er at vi skal omlægge alt vores energiforbrug til biobrændstoffer, vil vi samtidig øge forbruget af vand betydeligt. Hvis Novozymes og DuPont Danisco vil fremstå troværdige, må de inkorporere det lidt hårde budskab i salgstalerne:
Vi er nødt til radikalt at ændre den måde vi forbruger energi på – også når det gælder brændstoffer, baseret på biologiske materialer.
Det vil først og fremmest sige mindre transport, ny teknologi, der kan effektivisere energiudnyttelsen – og et samfundsapparat, der kan imødekomme Jevon’s paradoks (hvis energiudnyttelsen bliver mere effektiv, bruger vi tilsvarende mere energi og intet er sparet – tværtimod).
Og på tallerkenerne: Forleden så jeg en agitere for vegetarianisme – eller var det hizbollah-varianten veganisme – ved at sige, at der skal bruges 55.000 liter vand til at producere et kg oksekød. Det er nok lidt overdrevet – mere officielle tal fra waterfootprint.org siger 16.000 liter pr kg oksekød (og 5.000 liter pr kg svinekød).
Det er stadig meget, men husk: Der er tale om virtuelt vand. Har man noget kvæg gående på en græsmark, der er uegnet til at dyrke eksempelvis grøntsager på – ja, de findes – bruger kvæget ikke meget mere vand end marken selv ville have brugt og i tilgift får man gødning til marken, så græs-økosystemet kan fortsætte, man kan lave ost af det mælk, kalven ikke drikker og kan i øvrigt spise de kalve, der ikke skal bruges til at føre koens slægt videre.
Det er en ret ekstensiv produktion. Problemet opstår først, når vi intensiverer produktionen og begynder at dyrke foder til kvæg på de marker, der ellers kunne være blevet brugt til at lave mad til os på. Så skal der bruges vand til kunstvanding af markerne samtidig med at der skal bruges vand til køerne – og så har vi problemet.
Så det med de ændrede livstilsvaner og den ændrede kost går altså kun at forsvare, hvis man samtidig gør det helt klat, at:
Vi er nødt til radikalt at ændre den måde, vi spiser på – især når det gælder kød. Kødet skal komme fra bæredygtig, ekstensiv produktion.
Nu kan jeg allerede høre jer, derude: Er han da ude på at skrue tiden tilbage til middelalderen?
Ja, det er jeg. For den skal nok komme hvad enten vi vil det eller ej. Fortsætter vi ad samme kurs får vi nemlig for alvor røven på komedie.
På et tidspunkt.
Men bare rolig, det er ikke lige med det samme.
Først går det ud over dem syd for Sahara.
Ganske ligesom det plejer.
Bon appetit et bonne soif …
Skriv et svar