Hedder jorden omkring Änglagård – gården, der er i centrum for den ultimative svenske feel good-film fra 1992 – monstro änglamark?
I hvert fald er det et feel good-brand af samme gennesmslagskraft som filmen havde for tyve år siden, Coop har forsøgt at opbygge omkring Änglamark-varemærket:
»Kig efter Änglamark hvis du vil gøre noget godt for dine nærmeste, dig selv og miljøet«, som de skriver på hjemmesiden.
Man må ubetinget rose Coop for deres forsøg på at være stifinder i mærkejunglen – der skal snart en mastergrad i ikonologi for at manøvrere mellem røde øer, blade med stjernekant, msc og fsc-mærker, svaner, blomster, fuldkornsatleter, hjerter af fisk, grønne nøglehuller, blå kranse og hvad ved jeg. For Änglamark-mærket er netop et samlemærke for mange af disse mærker:
»Det gør det nemt at fylde dit liv med at det gode, uanset om du køber ind til madpakken, pusletasken eller toilethylden. Du kan gøre det med god samvittighed«
Men ingen træer vokser ind i himlen, som man så rigtigt siger. Og nu, hvor Änglamark-serien også er kommet til at omfatte økologisk kød kan man se skyggesiden.
Kødet, der er blevet beæret med et Änglamark-symbol, er det, der tidligere gik under navnet Friland. Friland er historisk forbundet til FDB, idet det bygger på et samarbejde mellem FDB, Danske Slagterier og en gruppe økologiske landmænd, som i 1992 blev til Friland Food A/S. Siden 1999 har Friland været en del af Danish Crown.
Men nærlæser man etiketten på det hakkede oksekød med Änglamark-mærket, får man sig måske en overraskelse. Her vil man nemlig se den prosaiske tekst:
»Født i: Østrig. Opvokset i: Østrig. Slagtet i: Østrig. Pakket i Danmark af Skare Meatpackers«
Den økologisk bevidste forbruger – med læsebrillerne på – vil måske undre sig over hvor det specifikt økologiske ligger i at importere kød fra Østrig. Jeg mener: Dyrene er jo døde i Østrig og kan næppe bevæge sig herop ved egen kraft. Og den økologisk bevidste forbruger vil måske foreslå Coop at omformulere visse dele af hjemmesiden:
»Kig efter Änglamark hvis du vil gøre noget godt for Coop«
Friland er faldet som offer i den kamp mellem giganter, der begyndte for cirka ti år siden: Kampen mellem varemærker – som fx Coca Cola og Danish Crown – og private labels. Det handler om magten: Magten over produktionskæden fra jord til bord. Når den økologiske vare bliver gjort til et private label, er det pludselig supermarkedet – her Coop – der bestemmer hvad prisen skal være. Leverandøren er ligegyldig – bare prisen er billig nok.
Og Änglamark er her intet andet end et private label, omend med en god CSR-konsulent. Varemærkernes analog til forholdet mellem egern, rotter og stylister.
Skriv et svar