At tænke sig. Noma er i London nu. Under overskriften »A taste of Noma at Claridge’s«. Der var plads til omkring 3.000 personer fordelt på ti dage. Og der var 10.000 der forsøgte at bestille bord. Pladserne – der gik for godt 1.800 kroner – blev solgt på 2½ time.
II: The Losers
Heldigvis behøver de 7.000 ikke sulte. For der er, som Athenaeus beskriver i Deipnosophiae, en tradition for at vinderne bespiser taberne under de olympiske lege (her i engelsk oversættelse):
And Alcibiades, who conquered in the chariot race at the Olympic games, getting the first, and second, and fourth prizes, (for which victories Euripides wrote a triumphal ode,) having sacrificed to Olympian Jupiter, feasted the whole assembly. And Leophron did the same at the Olympic games, Siiuonides of Ceos writing a triumphal ode for him. And Empedocles of Agrigentum, having gained the victory in the horse race at the Olympic games, as he was himself a Pythagorean, and as such one who abstained from meat, made an image of an ox of myrrh, and frankincense, and the most expensive spices, and distributed it among all who came to that festival.
Også i dag bliver der sørget så rigeligt for de taberne. Faktisk kan alle de 7.000 tabere i ræset om mosset velsagtens mæske sig på lidt under en times tid i McDonald’s største pop up–restaurantsalgssted i den olympiske by – her er plads til 1.500 mennesker ad gangen.
Og McDonald’s har hele fire restauranter salgssteder i og omkring den olympiske by under OL. Tilsammen regner firmaet med at servere 1.750.000 millioner måltider i løbet af de 29 dage. Og, o atletiske fryd, der vil på ethvert tidspunkt være 200 af de allerbedste engelske McDonald’s-ansatte på vagt. Tænk Dem lige.
III: 1984, capitalist version
Til at sørge for at der ikke er urent trav har man i Orwells hjemland selvfølgelig både et thought police, der sørger for at publikum og atleter ikke begår den dødssynd at tweete eller poste updates om andre end de officielle sponsorer.
Tankepolitiet skal også sørge for at der ikke bliver friteret en eneste uautoriseret pomme frit i løbet af legene: De er klædt i lila uniformer, og har blandt andet bemyndigelse til at gribe ind hvis nogle af de 800 fast food-butikker i nærheden af den olympiske by drister sig til at tænde for frituren. Gør de det, falder den store klovns hammer – bøden er op til 20.000 pund.
Det bliver ren fest.
Men så stopper festen også: Når den sidste paraolympiske atlet har forladt stadion og det sidste trut er truttet i afslutningsceremonien bliver det hele jævnet med jorden igen.
IV: The sellout
Tony Naylor skriver i The Guardian, at Redzepi’s optræden under de olympiske lege er forræderi mod hele time and place-ånden – især hvis han ikke bruger lokale, engelske råvarer:
That – what? – compromise, pragmatic concession, contradiction on the ingredients front is probably one of the reasons why, previously, Redzepi has disdained such spin-off projects. While conceding that the Noma “concept” might be transferable, he told Eater in 2010: “How do you roll it out to a big money maker? You don’t. That’s the simple answer to that. What we’re doing at the restaurant can only be done there.”
V: Now, you will feel a little prick
Så vidt vil jeg ikke gå. Forretning er forretning. Men når noma (det er med lille “n”, Tony) og London, på den måde velvilligt kan løbe en æresrunde for McDonald’s, vil jeg da lige minde om at det kun er en del af deipnosophiae, der handler om bordets glæder.
Athenaeus bruger også en del tid på at forherlige den gamle græske skik, hvor ældre mænd med mange penge stikker deres tissemænd op i numsen på yngre mænd uden ret mange penge.
Det forædler dem, siges det.
PS: Som den årvågne læser vil have bemærket, er jeg ikke hverken deltager eller tilskuer i denne sportsfest, denne hyldest til idrætten og gastronomien.
PPS: Titlen på indlægget er selvfølglig planket fra Orwell’s mesterlige Down and Out in Paris and London. Jeg ville have skrevet noget klogt om dem, der står i McDonald’s restauranter og betjener ketchupautomaten vs. dem, der står i nomas baglokale og piller blade af kørvelstilkene, men så blev jeg pludselig så fucking træt.
Skriv et svar