Lørdag den 5. og søndag den 6. er der Bondens Marked på Gisselfeld. Cirka 70 udstillere møder op med (næsten) alt hvad man kan drømme om af gode råvarer, godt madhåndværk, udstyr til køkken og hjemmeproduktion samt kunsthåndværk, der har med mad at gøre. Det er syvende år i træk, Gisselfeld lægger hus til markedet, der bliver arrangeret af Jette Højholdt Mikkelsen og Lars Peter Nielsen fra Kærsgård. Det er dem, der også står bag Bondens Marked Østerbro – hvor jeg er residerende grøntpusher.
Hvis du kommer til Gisselfeld, så slå lige et smut omkring »Bissens Smagetelt« – du finder det lidt borte fra verdens larm og vrimmel, inde i slotsparken. Her har jeg indbudt nogle af de bedste udstillere – og enkelte gæster – til at præsentere deres produkter, fortælle om produktionen og deres filosofi. Programmet er:
Lørdag den 5. oktober
12.00-13.00: Ølsmagning ved Danske Ølentusiasters Haslev-afdeling
13.30-14.00: Edward Hoekmann fra Øko Ged og Grønt fortæller om osteriet, som ligger ved Odder
14.30-15.00: Kirsten Rohde Jensen fra Rytzebækgaard fortæller om sine mange æblesorter
Søndag den 6. oktober
11.00-11.30: Lotte Lei fortæller om sine økologiske hvidløg
12.00-13.00: Ølsmagning ved Danske Ølentusiaster Haslev-afdeling
13.30-14.00: Karin Gutfelt og ZenStøtten fortæller om honning og bier
14-15-14.45: Joan Thorlin fra Madhus Lolland-Falster fortæller om godt pølsehåndværk
Den overordnede overskrift i smageteltet er »Terroir«: Hvad er det for en magi, der sker i samspillet mellem klima, jordbund, foder, genetik og godt håndværk, der gør, at alle disse producenter er i stand til at levere gode produkter, der er i høj kurs blandt gourmeter landet over?
Kom og få en opsang!
Skriv et svar