Se, det er kostråd!

Måske, nogen af jer kan huske, at jeg ikke altid er lige begejstret for de kostråd, vi har herhjemme. Sidst, der kom nye kostråd, kaldte jeg dem resultatet af en »ørkes- og glædesløs vurdering af et udbud af både simple og sammensatte fødevarer og formuleret på en måde, der ikke kan fornærme nogen i hverken Landbrug og Fødevarer eller Dansk Industri« (og fremsatte mit eget forslag til fire overskuelige kostråd). Nu har de brasilianske myndigheder fremsat forslag til kostråd, der i mine øjne virkelig vil være i stand til at flytte noget. Rådene lyder:

1. Prepare meals from staple and fresh foods.
2. Use oils, fats, sugar and salt in moderation.
3. Limit consumption of ready-to-consume food and drink products.
4. Eat regular meals, paying attention, and in appropriate environments.
5. Eat in company whenever possible.
6. Buy food at places that offer varieties of fresh foods. Avoid those that mainly sell products ready for consumption.
7. Develop, practice, share and enjoy your skills in food preparation and cooking.
8. Plan your time to give meals and eating proper time and space.
9. When you eat out, choose restaurants that serve freshly made dishes and meals. Avoid fast food chains.
10. Be critical of the commercial advertisement of food products.

Man sporer helt klart ånden fra Carlos Monteiro i kostrådene. Det var Carlos Monteiro, der i 2010 fremlagde ideerne om tre typer af fødevarer, der er »uforarbejdede eller minimalt forarbejdede«, »forarbejdede« og »ultraforarbejdede«. I den sidste type kan man nærmest ikke genkende de oprindelige råvarer – og det er når man ens kalorieindtag for en stor del baserer sig på denne type fødevarer, det går galt. Hurra for Brasilien!

PS: Da nogle studerende fra Suhrs i 2007 vurderede de daværende (otte) kostråd, skrev jeg om det sørgelige i, at vi i virkeligheden har brug for kostråd. Dengang foreslog jeg også en radikal metode til at slippe af med de ultraforarbejdede fødevarer (det var før ordet blev lanceret). En metode, der lægger afgiften på producenten i stedet for på forbrugeren i form af fedt- eller sukkerafgifter. Måske det bliver det næste store:

I stedet for afgifter på fedt og sukker lægger man en ekstraskat på produktion af slik og af mad med et forhøjet indhold af fedt, sukker, salt, smagsforstærkere og aroma. Hvorvidt ekstraskatten opkræves, afhænger af om fødevaren helt eller delvist erstatter en hel ret eller en bestanddel af en ret, vi med fordel kan lave selv. På den måde er produktion af de fleste oste for eksempel undtaget, men produktion af pandesovs er beskattet.