Den brasilianske fødevarepolitik er langt fremme i skoene. Sidst, de imponerede denne skribent, var da brasilianerne fik nogle kostråd, der ikke kun handlede om kvantificerbare kost-komponenter som fedt, sukker og salt, men også tog fat i de mere uhåndgribelige dele, der får vores madhverdag til at hænge sammen – og inkluderede råd om at man skal blive bedre til at lave mad, spise sammen og give sig god tid til at spise.
Denne gang handler det om prioriteringerne i de offfentlige indkøb, især til skolemaden. Brasilliens ministerium for landbrugsudvikling – Ministério do Desenvolvimento Agrário, MDA – har implementeret et program, der betyder, at 30 % af de offentlige indkøb i Brasilien skal være fra familielandbrug i lokalområdet. Og målet og resultaterne er så flotte, at man kun kan sige: Hvad nøler vi efter?
Programmet blev gennemført for at sikre familielandbrugenes fremtid. Brasilianske familielandbrug ejer kun omkring 20 % af landbrugsjorden, men producerer langt størstedelen af de basisfødevarer, der – ifølge de brasilianske kostråd – bør udgøre størstedelen af kosten (fx producerer familielandbrugene 87 % af brasiliens cassava og 70 % af bønnerne, men kun 16 % af sojaen) og skaber samtidig flest arbejdspladser i lokalområderne.
Programmet har betydet, at man i dag stort set har total forsyningssikkerhed i Brasilien, fortalte Luiz Carlos Rebelatto dos Santos fra det brasilianske ministerium. Det foregik på en konference på Terra Madre / Salone del Gusto, der foregik den 23-27. oktober i Torino. Konferencen handlede om Short Supply Chains som en måde at forbedre forsyningssikkerhed og biodiversitet.
Ud over at fremme forsyningssikkerheden, har programmet også til formål at fremme inklusionen og øge beskæftigelsen i landområderne og sikre at de familieejede landbrug får en fair pris for deres produkter. Kriterierne for et familielandbrug er bl.a. en vis maksimumstørrelse, at de fleste ansatte skal være familiemedlemmer og at størstedelen af familiens indkomst skal komme fra landbruget.
I praksis foregår det ved at staten opkøber produkter fra familielandbrug til en garanteret mindstepris – beregnet som gennnemsnitsprisen på tre markeder på lokalt, regionalt eller nationalt niveau – produkterne bliver herefter videresolgt eller forarbejdet.
Det giver skolebørnene en god vane – at spise lokalt producerede, friske og uprocesserede råvarer. Eventuelle overskudsvarer doneres til socialt velgørende institutioner som fødevarebanker, folkekøkkener og lignende.
Selv om der selvfølgelig har været udfordringer for at gennemføre programmet – fx vanskeligheder med at indføre det i byområder, manglen på infrastruktur, bureaukrati og almindelig modvilje hos offentlige indkøbere 2 har der været flere succeser: Større lydhørhed over for sæsoner, en samfundsmæssig accept af familielandbruget, højere indtægter hos familielandbrugerne, en mere dynamisk lokal økonomi og et mere bæredygtigt forbrug.
Brasil, meu Brasil brasileiro
Meu mulato inzoneiro …
Skriv et svar