Klimatosserier

Okay, klimatosser, så tager vi skeen i den anden hånd. Hvad skal vi egentlig spise for at spise klimavenligt? Og er det overhovedet noget, vi selv kan tage stilling til?

Okkejo, vil jeg endda sige. Det er endda ret nemt. Men det kan godt være du ikke vil synes det er særlig behageligt – i hvert fald lige i starten.

Senere, når du har lært at gebærde dig i en verden, der måske ved første øjekast synes lidt mindre, vil du synes det er rigtig sjovt og velsmagende.

Kød

Jo. Du må gerne spise kød. Alt det, du har råd til. For du skal nemlig sikre dig, at dit kød kommer fra dyr, der er produceret så de har så lavt et CO2-aftryk som muligt.

Og måske endda bidrager positivt til klimaregnskabet.

Det er altså slut med konventionelt svinekød, der er opvokset på en diæt af byg og importeret soja.

I stedet spiser du kød fraa svin, der har levet af madrester – dvs restaurantaffald, rester fra butikker mv.

Det er også slut med hakket malkekvæg til fantasipriser.

I stedet spiser du kød fra kvæg, der græsser naturligt, og dermed øger biodiversiteten og gøder jorden.

Planter

Det er slut med avocadoer, siger jeg til dig.

Avocadoer, mandler fra Californien, jordbær fra Spanien og haricots verts fra Kenya er højinput-afgrøder.

De kræver masser af vand, varme og gødning for at vokse. Det går ud ove det lokale klima.

Jeg behøver vel ikke gentage jordbærprædikenen, vel?

Du vælger grøntsager, der er dyrket lokalt, som er i sæson og som kan dyrkes med et minimalt input.

Skal du endelig have noget importeret (fx en appelsin til jul) skal den komme fra et land, hvor den er i sæson.

Og den skal sejles hertil.

Transport

Nej, det er ikke transpoten af fødevarer fra udlandet, der er den største klimasynder.

Det er dig.

Når du tager din firhjhulstrækker og kører i supermarkedet eller i gårdbutkken, er du det led i kæden, der producerer flest drivhusgasser.

Og når du sidder på din flade og bestiller varer fra nemlig eller årstiderne, husker du vel at krydse af, at varen skal leveres med budcykel eller i elbil i stedet for i en gammel dieselhakker?

Nå, ikke.

Alternativt: Find ud af om der er andre muligheder. CSA, fødevarefællesskaber eller en rar mand, der har åbnet en butik med lokalt dyrkede grøntsager og andet godt.

Emballage

Plastic er godt.

Medmindre du selvfølgelig går ned til havnen og tramper din brugte plastpose ned i åndehullet på en døende pukkelhval.

Plastposen har nemlig den fordel, at den kan anvendes igen og igen og igen. ‘

Selv den tyndeste knitre-plastpose kan anvendes mindst to gange – en gang til at bære varer hjem og en gang til affald.

Papirposer kan kun anvendes en gang.

Og regner det, kan de anvendes nul gange.

Samtidig er det værre for klimaet: Der går ti gange så meget vand og udledes dobbelt så meget CO2 ved produktionen af papirposer som ved produktionen af plastposer.

Og bomuld? Det er endnu værre. Vandforbruget er noget i retning af 20.000 liter pr kg bomuld. Med økologisk bomuld i toppen.

Giver du dit barn en økologisk bomuldspose i konfirmationsgave, skal hen buge den til sine ugentlige indkøb indtil hen bliver halvfjerds, hvis den skal være lige så klimavenlig som en plastpose.

Måske skal den en tur i vaskemaskinen i ny og næ.

Og så bliver hen nok nødt til at bruge den til sin tooghalvfjerdsårsfødselsdag.

Spild

Madspild er forfærdeligt.

Men det skyldes først og fremmest at vi lever i en overbudskultur.

De færreste mennesker bryder sig om en halvtom grøntsagsafdeling eller et halvtomt bageri.

Det skal helst bugne.

Og tro mig, det er hjernevridende nok at regne ud, hvor meget af en vare, der bliver solgt på en dag.

På den anden side er der masser af apps og butikker og systemer, der “redder” – ja, det hedder det Guddødemig – mad fra at blive “spildt”.

Eller grimme grøntsager fra ikke at blive solgt (de bliver så forresten brugt til dyrefoder i mange tilfælde, så det er ikke “spild”).

Men hvis du køber mad, der er nedsat på grund af udløbsdatoen i den butik, der har købt for mange varer ind, redder du ikke en skid.

Og hvis det firma, der samarbejder med supermarkedet om at sælge udløbne varer er et for profit-firma, er det lige vidt.

Løsningen?

Se under transport, under alternativt:

Find ud af om der er andre muligheder. CSA, fødevarefællesskaber eller en rar mand, der har åbnet en butik med lokalt dyrkede grøntsager og andet godt.

Og vær så lidt mindre kræsen.