I januar 2019 udgav EAT-Lancet-kommissionen, som var sammensat af ernæringsforskere fra hele verden, en række anbefalinger om fremtidens kost. Rådene, kaldet the planetary health diet, lød på en voldsom reduktion af animalske fødevarer, farvel til højprocesserede fødevarer og fokus på grove grøntsager, planteproteiner – fx fra bønner – fuldkorn og nødder.
Det er i virkeligheden råd, der ligger inden for vores almindeligt kendte kostråd, som også sætter groft grønt og bælgfrugter i højsædet.
Nu har forskere fra Global Alliance for Improved Nutrition og Johns Hopkins University gået the planetary health diet efter med en tættekam, og fundet ud af at den ikke helt lever op til de anbefalede mængder af visse mikronæringsstoffer. Resultaterne er udgivet i The Lancet Planetary Health.
Det er B12-vitamin, calcium, jern og zink, det kniber med – alle mikronæringsstoffer, der er lettest optages, altså er mest biotilgængelige, hvis de stammer fra animalske fødevarer.
Calcium, jern og zink er også mikronæringsstoffer, der let binder sig til fytinsyre, et stof, der forekommer i fuldkorn og bælgfrugter, og dermed ikke bliver optaget, men ryger direkte gennem fordøjelsessystemet.
Det giver flest problemer for kvinder i den fødedygtige alder, som får en større risiko for at udvikle jernamangel, anæmi. Kvinder mellem 15 og 49, får nemlig kun dækket 55 % af deres anbefalede, daglige indtag af jern, hvis de følger the planetary health diet.
Jern er vigtigt for kroppen, idet det er en nøglekomponent i hæmoglobin, der giver blodet dets røde farve og som transporterer ilt rundt til kroppens organer, og i myoglobin, der forsyner musklerne med ilt.
Jernmangel er den mest almindelige mangelsygdom. Den rammer ca 20-25 % af verdens befolkning – først og fremmest kvinder, som, når de menstruerer, i forvejen mister jern, og børn. Jernmangel giver nedsat energi, træthed og alvorligere tilfælde kognitive forstyrrelser.
Forskerne vurderer, at de sundhedsproblemer, der ville opstå på globalt plan, hvis alle fulgte the planetary health diet, ville føre til væsentligt større offentlige sundhedsudgifter.
De foreslår derfor, at man bevæger sig væk fra one size fits all-modellen, og udvikler the planetary health diet, så den dels tager hensyn til individuelle behov for næringsstoffer, dels lever bedre op til de kulturelle normer rundt om i verden og – her bliver det tricky – samtidig ikke belaster klimaet og miljøet yderligere.
Forslagene fra forskerne rummer bl.a. at man erstatter dele af fuldkornsprodukterne med raffinerede produkter, holder lidt igen med bælgfrugterne, og igen skruer lidt op for mængden af fisk, skaldyr, frø, æg og kød – så man på den måde alt i alt når en reduktion af kødforbruget på globalt plan, mens man på den anden side undgår fejlernæring, uden at skulle ty til berigede eller højprocesserede fødevarer.
Skriv et svar