Jeg ved godt, det her er en seriøs blog. Men af og til får man umotiverede grineflips. Som nu fx i dag, da jeg stødte på firmaet Lallemand. Hvem har lyst til at – og tror – man overhovedet kan handle seriøst med en lallemand, spørger jeg, retorisk. Og kom til at

IFPRI (International Food Policy Research Institute) har udgivet årets Global Hunger Index. Indekset rummer bl.a. et interaktivt kort, hvor man kan se de enkelte landes placering. Det er, som sædvanlig, fristes man til at sige, landene i det sydlige Asien og landene syd for Sahara, der er hårdest ramt.

Årets nobelpristager i økonomi, Jack Krugman fra Princeton University, skrev i 1998 en klumme om engelsk mad i Fortune. Han mener, det er indvandrernes skyld, at det overhovedet er muligt at spise ordentligt i England. Det var indvandrerne, der ikke ville finde sig i det berygtede, engelske køkken. Årsagen

I torsdags bragte New York Times et åbent brev fra Michael Pollan til den kommende, amerikanske præsident. Brevet rummede en opfordring til at ændre det amerikanske (og resten af verdens) madsystem. Pollan ser sammenhænge mellem klima og sundhed, og slutter med en opfordring til at genskabe den amerikanske madkultur.

Sveriges Konsumenter i Samverkan anklager Unilever for at true folkesundheden. Produkter som Becel, Lätta og Milda, bliver af Unilever markedsført som sunde, fordi de indeholder store mængder flerumættede fedtsyrer. Det viser sig bare i et af produkterne at være den forkerte slags, set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt, og at produkterne i

Spanien er et interessant marked for functional foods, altså fødevarer, der er ernæringsmodificerede, så de, ernæringsmæssigt, har en anden funktion, end den, man forventer. Markedet stiger med 15-16 % hvert år – og functional foods udgør 26 % af det samlede spanske fødevaremarked. Det skriver Marisa Vidal-Guevara fra Hero i en

Forleden forsvarede Svend Skafte Overgaard sin phd-afhandling om Mikkel Hindhede, Fra Mad til Ernæring – Mikkel Hindhedes ernæringsdiskurs og dansk madkultur 1900-1945. Mikkel Hindhede, som levede fra 1862-1945, var læge og bedst kendt for at have udfordret datidens dogmer, som sagde, at mennesket havde brug for rigeligt med proteiner

New York Times rapporterede i forgårs, at fast food-kulturen har taget livet af Middelhavsdiæten. Det første og hårdest ramte land er Grækenland. Her har forhøjet blodtryk og kolesteroltal, diabetes meldt sig blandt de traditionelle børnesygdomme – to tredjedele af børnene og 60 % af de voksne er overvægtige. Med

Andreas kommenterede i sidste uge min bogliste (328 and counting). Han mente, den er for uoverskuelig, og spurgte om jeg kunne anbefale ti bøger, der er værd at læse om mad, fødevarepolitik og sundhed. Det synes jeg er en god ide. Så here goes – dog uden garanti for

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, udgav for et par uger siden en rapport om sammenhængen mellem sociale forhold og sundhed. Rapporten har mange interessante konklusioner, der kan bruges af alle, der arbejder med mad og madkultur. Byplanlægning og lovgivning er to af de midler, forfatterne mener skal tages i brug i vores